Restauranten

Mellem Strøget og Gråbrødretorv ligger den fredsommelige Valkendorfsgade, hvor i nr. 22 den spændende Restaurant Pasta Basta ligger.

Vi har i Pasta Basta ladet os inspirere til brugen af pastaen som en dialog mellem Asien og Europa. Pastaen menes at stamme fra Mesopotamien (ca. 3-4000 år f. kr.). Derfra når pastaen til Ægypten, hvor man har fundet tegn på pastaredskaber ved udgravninger af pyramiderne.

Pastaen dukker op igen i Italien i forbindelse med Marco Polo (år 1254 - 1324). Om Marco Polo tog pastaen med sig fra Kina eller havde den med til Kina fra Italien er stadigvæk et åbent spørgsmål.

Alle kan komme på Pasta Basta; de helt unge, der er ude på deres første restaurantbesøg, de unge nyforelskede, forretningsmændene, og de, der har lyst til at spise noget anderledes, hvor madens kvalitet betyder alt.

Pasta Basta er Københavns første pasta-restaurant med sund og næringsrigtig mad. I Pasta Basta kan man spise uden ventetid. Vi har et udsøgt pastabord med kolde pasta retter. På pastabordet finder De hver dag nye spændende kombinationer af kold pasta, friske grøntsager og andre friske råvarer, som vi selv har fundet frem til, salat, som er lavet af den glutenfri kornsort Quinua fra Andelsbjergene, Linguini pasta provençal med hvidløg, syltet piment, persille, tomater, kapers og håndplukkede sorte oliven, der er marineret i egen lage, hvilket giver en ekstra udsøgt smag.

Pasta Basta's køkken har åbent hele natten med fuldt menukort, så gæster, der efter teater, koncerter eller biografen m.m. ønsker sig lidt lækker natmad, har mulighed for at få dette. Menukortet følger sæsonerne og er i dialog med det europæiske, asiatiske og amerikanske køkken. Alle retter er tilberedt af de bedste råvarer, som følger sæsonerne og kan kombineres med det kolde Pasta Basta Bord. Der kan for eksempel vælges mellem laks, pasta med forårsmorkler, rosastegt kalvefilet, eller entrecôte fra argentinsk frilandskvæg, der kun har spist det saftige græs på marken - alt sammen tilberedt i harmoni med pastaen og gode saucer.

Vi glæder os til at give Dem en anderledes pastaoplevelse og håber at se Dem igen og igen.

 

Se Pasta Basta's Smiley her: Pasta Basta Smiley