Om Pasta Basta


Pasta Basta byder velkommen i lyse og indbydende lokaler i den hyggelige Valkendorfsgade, bagved Helligåndskirken, og tæt på både Strøget og Købmagergade. Indretningen er varm og indbydende, og det er den stemning, vi ønsker vore gæster skal opleve i det øjeblik, de træder ind ad døren.
Kunstneren Ole Tønnesen står for interiøret, og flere af hans værker pryder væggene. Se den flotte Harlekin som første gang optrådte i den klassiske Commedia dell'arte, og kig nærmere på mosaikken med bestik og tallerkenskår, der er fundet på rejser rundt i verden.
Alle kan komme på Pasta Basta; de helt unge, der er ude på deres første restaurantbesøg, de unge nyforelskede, forretningsmændene, og de, som har lyst til at spise noget anderledes, hvor madens kvalitet betyder alt.

 


Historie


Siden Pasta Basta åbnede i 1986 har fokus været på kvalitet og førsteklasses råvarer, og menukortet følger årstidernes skiften.
Med åbningen af Pasta Basta gjorde pastaen for alvor sit indtog i Danmark. I dag er danskerne, og byens mange turister, blevet mere pastavante, og i Pasta Basta er vi stolte af fortsat at kunne servere lækre pastaretter, der følger med tidens trends, men som samtidig tilfredsstiller vore stamgæster.
Pasta Basta er Københavns første pasta-restaurant med sund og næringsrigtig mad. I Pasta Basta kan man spise uden ventetid, og vi har et udsøgt pastabord.

 

 

En plads i solen

 

Om sommeren kan man nyde solens stråler på Pasta Bastas terrasse med udsigt til den smukke Helligåndskirke eller søge skygge under parasollerne. Her kan gæsterne nyde et glas vin, en kop cappuccino, vælge en ret fra menukortet eller tage for sig af det spændende pasta-bord.